IMG 5267  

For finansiel klient i Østjylland: Winspire søger erfaren teamleder til Callcenter, der fokuserer på resultater og medarbejdere.

  

 

Har du den rette kombination af erfaring, resultatfokus og ambitioner på egne og teamets vegne til at lede et vores dygtige kundeteams? Er svaret JA, har du nu mulighed for at få en spændende rolle med afgørende indflydelse på både medarbejdernes trivsel og bundlinjen.

 

Tilfredse kunder og succes

Dit overordnede mål er helt enkelt at få dine medarbejdere til at yde deres bedste i dialogen med vores kunder. Du skal skabe arbejdsglæde, som blandt andet er med til at fastholde de gode medarbejdere i afdelingen og sikre kundernes tilfredshed og loyalitet.

En afgørende del af jobbet handler om at være i meget tæt dialog med dine teamleder-kolleger og sammen med dem sikre en god og energisk stemning, der inspirerer alle til at levere de bedste resultater – hver dag. Det er vigtigt at du har evne og lyst til at udvikle medarbejderne i dit team på daglig basis og er passioneret omkring at sparre, coache og inspirere dem, så de er klædt på til at skabe de bedste øjeblikke sammen med kunderne. Vi tror på at nøglen til at udvikle andre mennesker findes i involverende og dialogbaseret ledelse, der tager afsæt i en nysgerrig og uformel holdning til andre mennesker. Genkender du det i dig selv?

 

Solid erfaring som leder i et callcenter

Din karriere har i vid udstrækning handlet om salg og service, og du har herunder solid erfaring med ledelse i callcenter-miljøer. Du ved derfor, hvad der kræves både i dagligdagen og på den længere bane i et callcenter, for at du og dit team når jeres salgs- og servicemål. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle branche eller forsikringsverdenen. Som person er du kendt for din evne til at blande humor, optimisme og gå-på-mod – og med din indlevelsesevne kan du fornemme, hvornår der er brug for opmuntring og klap på skulderen, og hvornår der er brug for tydelig instruktion og kompetenceløft.

 

Callcenter-funktionen

Vores callcenter-funktion består samlet set af ca. 150 medarbejdere. Med telefonen og online chat som vores værktøjer har vi ansvar for salg til og servicering af både nye og eksisterende kunder. Selv om vi er stolte af at have meget tilfredse kunder, betyder det ikke, at vi ikke har ambitioner om at blive bedre. Det skal du overbevise os om, at du kan og vil hjælpe os med. Vi foretrækker, at du er bosiddende i eller omkring Århus.

Ansøgning og kontakt

Konsulenthuset Winspire hjælper i ansættelsesprocessen. Send hurtigst muligt din ansøgning med CV via mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Har du spørgsmål inden da, så kontakt partner Claus Bay Eriksen fra Winspire på 4058 7322 eller via mail.

 

   
   

 

 linkedin-logo

 

Kontakt

Tlf: +45 21 72 81 99

Mail: info@winspire